PJD og Nærbutikken

I part 3 af vores konjunktur rundtur er vi stadig i Grønnemose, hvor vi har besøgt PJD – Automation og Industriel IT samt Nærbutikken Min Købmand.

PJD – Automation og Industriel IT

Samarbejde i kontormiljøet på PJD - Automation og Industriel IT
Samarbejde i kontormiljøet på PJD – Automation og Industriel IT

Denne virksomhed ligger på industrivejen i Grønnemose, og den arbejder med automation – bl.a. er den leverandør til LEGO. Pga. “gynger og karruseller” har den samlet set et ret godt økonomisk niveau, fortæller direktør Kurt H. Christensen til Aarup.dk Aarup gør det generelt godt, vi fik hurtigt internet. I Aarup by er Mikro Teknik en af firmaets samarbejdspartnere, og PJD vil gerne have flere lokale kunder. Det er godt og billigt at etablere sig i Aarup, og der er særdeles gode trafiklinjer.

Da PJD købte det tidligere Fyns Tegl, skyldtes det beliggenheden og den fordelagtige pris. Det er særdeles let for medarbejdere fra Svendborg, Odense, Fredericia, Middelfart og andre byer at komme til og fra. Motorvejen er altafgørende, og virksomheden har derfor flere kunder i Jylland end på Fyn. Men nu er de fynske virksomheder på vej, siger direktøren optimistisk.

PJD vil gerne have flere lokale kunder og være mere kendte i Aarup by.

Interview ved H.W.

 

Nærbutikken Min Købmand Grønnemose
Nærbutikken Min Købmand Grønnemose udefra

Nærbutikken Min Købmand

Købmandsbutikken, der i den gamle Aarup kommune er den eneste dagligvareforretning uden for Aarup by, drives af og ledes af Steen Pedersen. Den ligger på adressen Gl. Hovedvej 52 i Etterup. Den har kunder fra lokalområdet og bruges også af folk, der kører på hovedvejen. Steen P. konstaterer, at omsætningen går lidt op, og der kommer flere nye varer ind.

Men befolkningen bestemmer selv, om de vil have denne service i nærområdet. Det gør de ved at bruge den, og Steen P. opfordrer til at den bruges endnu mere for at sikre fremtiden i kommunens nordvestlige spydspids.

Han mener som mange andre, at Aarup har sin store force i de gode trafiklinjer. De er alfa og omega i dag, og al vækst foregår, hvor man kommer hurtigt til og fra.

Interview ved H.W. 

 

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på en nyhed eller begivenhed.