Delikatessen åbnet i Aarup

Lars Peter Christiansen fra Delikatessen med et udvalg af smørrebrødet

Lars Peter Christiansen fra Delikatessen med et udvalg af smørrebrødet

Aarup.dk har været på besøg hos Lars Peter Christiansen, der åbner Delikatessen på adressen Bredgade 57 B torsdag den 30./10.

Han vil bl.a. sælge afskåret pålæg, “rigtigt slagterpålæg”, håndmadder, luksus kantinesmørrebrød, dansk smørrebrød og smørrebrød opkaldt efter kendte Aarup-borgere. Desuden sælges dagens suppe og platter.

 

 

Lars Peter Christiansen fra Delikatessen viser oste-lokalet frem. Her vil man hver fredag kunne købe ost.

Lars Peter Christiansen fra Delikatessen viser oste-lokalet frem. Her vil man hver fredag kunne købe ost.

I et særligt lokale bag forretningen vil man hver fredag mellem 11 og 16.30 kunne købe oste fra små uafhængige mejerier – og efter at have fået smagsprøver, så kunderne er sikre på kvaliteten.

Lars Peter ser meget positivt på befolkningsudviklingen i byen (f.eks. + ca. 100 indb. i 2013) og på forretningsmiljøet i øvrigt.
Han har absolut baggrunden i orden for den nye aktivitet, idet han er uddannet både som slagter og kok. Sidst arbejdede han som pølsemager i Skallebølle Slagtehus.
Han kan fremover kontaktes på tlf. 50418090 eller mail: delikatessenaarup@gmail.com. Menukort m.m. kan ses på delikatessenaarup.dk

 

I forretningen eller på delikatessenaarup.dk vil man kunne få brochurer, der giver et overblik over varesortimentet.

Aarup.dk ønsker til lykke med den nye forretning.

Interview ved H.W.

 

Har du en nyhed eller en begivenhed du ønsker at dele med 5560, kan du kontakte os på kontakt@aarup.dk eller indtaste den på en nyhed eller begivenhed.
Bogmærk permalink.

Lukket for kommentarer.