Decembershop i Aarup

DecemberShoppenTil Open By Night den 28. november åbner der en ny butik i Bredgade.

Initiativet kommer fra Jimmy Steen Eriksen, der også er Brygmester på Aarup Bryghus. Det er da også Aarup Bryghus butik at Decembershoppen åbner.

Brygmester Jimmy Steen Eriksen med et udvalg af Aarup Bryghus øl
Brygmester Jimmy Steen Eriksen med et udvalg af Aarup Bryghus øl

Jimmy forklarer, at ideen opstod fordi Aarup Bryghus har solgt så mange øl i løbet af oktober, at han var bange for at have udsolgt i starten af december. Det ville jo være ærgerligt at stå med en lukket butik i decemberhandelen. Samtidig er der mange iværksættere og kunsthåndværkere, der mangler et sted at vise og sælge deres varer og måske ikke er helt klar til at åbne en butik selv. Aarup Bryghus har allerede kaffe fra Holy Bean i butikken og det var derfor oplagt også at åbne den for andre lokale varer. Hver sælger vil få deres eget udstillingssted med plads til varer og eventuel en lille historie om deres baggrund og produkt.

Holy Beans risteri, hvor julekaffen skal laves
Holy Beans risteri, hvor julekaffen skal laves.( Billede fra http://instagram.com/holy_bean)

Indtil videre er der tilsagn fra 3 lokale. Helle Mikkelsen vil sælge sin glaskunst i butikken. Magtenbølle kommer med mjød og honning og eventuelt også andre produkter som honning cremer. Der er også interesse fra en lokal der laver dekorationer og en der laver smykker på en helt speciel måde. Holy Bean har også lovet at lave en speciel julekaffe der bliver solgt i butikken.

Der er plads endnu og hvis der kommer rigtig mange, bliver der sat hylder op, så der kan blive plads til alle. Det er selvfølgelig et krav, at deltagende fødevarevirksomheder skal være godkendte.

Jimmy forestiller sig at man kan bruge mange af produkterne som en helt speciel Aarup baseret vært/værtindegave når man skal til julearrangementer i alle dele af landet. Der er også indkøbt gaveæsker, så man kan få en blanding af produkterne med eksempelvis honning fra magtenbølle, øl, kaffe og glaskunst fra Aarup.

I første omgang hedder den Decembershoppen, men hvis der er interesser for det, vil han fortsætte som Iværksættershoppen ind i det nye år.

Hvis det er noget for dig, kan du læse lidt mere og kontakte Jimmy her: https://www.facebook.com/events/1534831810089202/?pnref=story

Aarup.dk synes det lyder som endnu et godt initiativ og glæder os til en december med masser af liv i Bredgade.

 

De seje små i Bredgade

Maria Bøgedal og Lars Frandsen med en af de populære varer i "De seje små"
"De seje små" på Bredgade 47
“De seje små” på Bredgade 47

På adressen Bredgade 47 i Aarup er der kommet en ny forretning, “De seje små”.
Den ejes af Lars Frandsen, men denne dag talte Aaarup.dk med Maria Bøgedal, der ekspederede i forretningen.
Den lå tidligere i Vissenbjerg, på adressen Østergade 1, men er nu flyttet til Aarup pga. de bedre muligheder og den større bredde af forretninger. Personalet håber at kunne få et godt salg, ligesom det er typisk for vækstbyen Aarup i al almindelighed.

Maria Bøgedal og Lars Frandsen med en af de populære varer i "De seje små"
Maria Bøgedal og Lars Frandsen med en af de mest populære varer i “De seje små”

Forretningen er i øvrigt uafhængig – ikke med i nogen kæde, og der vil være åbent fra mandag til og med lørdag. Som noget nyt vil forretningen sælge børnetøj, der skifter farve ved regn. Bamser med lys vil også være med i sortimentet, og under børnetøj vil man kunne finde mærkevarer som f.eks. “Småfolk” og “Danefæ”.
Aarup.dk’s medarbejder, der ikke tilhører de aller-yngste årgange ville også gerne vide, om man kunne købe gaver til sine børnebørn uden at komme galt af sted?
Det var Maria Bøgedal ganske sikker på, at man kunne.Personalet vil være parat til til at yde den bedste vejledning til alle aldersklasser.

Ud over det direkte salg i forretningen er der også salg over nettet fra hjemmesiden: http://desejesmaa.dk/

Aarup.dk byder den nye forretning velkommen i bybilledet.

Interview ved Hans Walmar

Delikatessen åbnet i Aarup

Lars Peter Christiansen fra Delikatessen viser oste-lokalet frem. Her vil man hver fredag kunne købe ost.
Lars Peter Christiansen fra Delikatessen med et udvalg af smørrebrødet
Lars Peter Christiansen fra Delikatessen med et udvalg af smørrebrødet

Aarup.dk har været på besøg hos Lars Peter Christiansen, der åbner Delikatessen på adressen Bredgade 57 B torsdag den 30./10.

Han vil bl.a. sælge afskåret pålæg, “rigtigt slagterpålæg”, håndmadder, luksus kantinesmørrebrød, dansk smørrebrød og smørrebrød opkaldt efter kendte Aarup-borgere. Desuden sælges dagens suppe og platter.

 

 

Lars Peter Christiansen fra Delikatessen viser oste-lokalet frem. Her vil man hver fredag kunne købe ost.
Lars Peter Christiansen fra Delikatessen viser oste-lokalet frem. Her vil man hver fredag kunne købe ost.

I et særligt lokale bag forretningen vil man hver fredag mellem 11 og 16.30 kunne købe oste fra små uafhængige mejerier – og efter at have fået smagsprøver, så kunderne er sikre på kvaliteten.

Lars Peter ser meget positivt på befolkningsudviklingen i byen (f.eks. + ca. 100 indb. i 2013) og på forretningsmiljøet i øvrigt.
Han har absolut baggrunden i orden for den nye aktivitet, idet han er uddannet både som slagter og kok. Sidst arbejdede han som pølsemager i Skallebølle Slagtehus.
Han kan fremover kontaktes på tlf. 50418090 eller mail: delikatessenaarup@gmail.com. Menukort m.m. kan ses på delikatessenaarup.dk

 

I forretningen eller på delikatessenaarup.dk vil man kunne få brochurer, der giver et overblik over varesortimentet.

Aarup.dk ønsker til lykke med den nye forretning.

Interview ved H.W.