Nils Arne Sørensen om Danmark under 1. Verdenskrig

Nils Arne Sørensen fortæller om Danmark under 1. Verdenskrig

Onsdag den 5. nov. var der et vellykket foredrag om 1. Verdenskrig på Industrien med Industriens Foredragsforening som arrangør.

Industriens Foredragsforening havde arrangeret foredraget med Nils Arne Sørensen
Industriens Foredragsforening havde arrangeret foredraget med Nils Arne Sørensen

Under denne krig døde der 9 – 10 mio. soldater, desuden 5 mio. civile og mange af soldaterne døde i skyttegravene. Danmarks grænse gik dengang ved Kongeåen, så 30.000 sønderjyder slap ikke for at komme i krig på tysk side, og 5.000 – 6.000 af dem overlevede ikke.
Danmark var dengang stærkt domineret af et stærkt landbrug, men industri og arbejderbevægelse var klart på vej frem. Danmark havde i perioden 1913-20 en radikal regering med Zahle i spidsen – og med støtte af Socialdemokratiet. Midt under krigen fik regeringen deltagelse af kontrolministre fra V, K og S.
I 1914 var der generelt enighed om udenrigspolitikken, der betød dansk neutralitet, og kongen forlangte af de radikale, at de skulle acceptere denne forsvars- og udenrigspolitik, og kongen meddelte den 1. aug. 1914, at Danmark gennem en ensartet neutralitet ville opretholde et venligt forhold til alle nationer.
Danmark havde jo en stor udenrigshandel med både England og Tyskland, og begge lande ville gerne have danske landbrugsvarer, ikke mindst fordi mange af deres landmænd nu var udsendt som soldater.

Nils Arne Sørensen fortæller om Danmark under 1. Verdenskrig
Nils Arne Sørensen fortæller om Danmark under 1. Verdenskrig

De danske bælter blev mineret under krigen, men Tyskland havde den fordel, at de kunne sejle gennem Kielerkanalen. I perioden efter 1914 blev der indkaldt 58.000 soldater, heraf blev de 10.000 placeret på Fyn og i Jylland, mens de 48.000 kom til Sjælland, og de blev bl.a. sat til at grave skyttegrave og anlægge befæstningsanlæg rundt om hovedstaden. De kedede sig imidlertid bravt og manglede i landbruget.
I Sønderjylland, der kom tilbage til Danmark i 1920, anlagde tyskerne “Sicherungsstelle Nord”, et befæstningsanlæg mellem Rødekro og Skærbæk for det tilfælde, at der skulle komme et (engelsk) angreb fra nord, men angrebet kom ikke. under krigen kom der mange undtagelseslove, der satte den ellers herskende markedsøkonomi ud af kraft – det betød f. eks. prisreguleringer på fødevarer og lejligheder.
Da USA gik ind i krigen i 1917, standsede England og USA eksporten til Danmark, og det betød forsyningsvanskeligheder, så prisen på alle varer måtte reguleres, og kommunerne måtte f.eks. uddele kartofler til værdigt trængende, og de sociale udgifter blev 10-doblet. Det var de almindelige arbejdere og selvstændige, der skabte værdierne, men det var på Børsen, at man kunne score kassen, og gullasch-baronerne tjente virkeligt godt – man kunne tale om “minutmillionærer”.
Fra 1914-18 havde arbejderne og de off. ansatte en nedgang i lønnen, men mange selvstændige havde fremgang. Trods nedtur for mange lønmodtagere udeblev revolutionen, og kommunisterne fik kun 2.000 stemmer ved valget.
Men hvorfor kom oprøret ikke? Fordi regeringen sørgede for reformer, så samfundet kunne holdes i ro.
Men hvilke virkninger kom der så? Især kom Sønderjylland tilbage til Danmark, fordi Tyskland tabte krigen, og i dag tænker danskerne på krigen set gennem sønderjydernes briller.
Andre virkninger:
Den stærke organisationsmagt er forblevet, og reguleringspolitikken blev grundlagt i disse år.
Og hvorfor tabte Tyskland så krigen?
Fordi de ville for meget efter at de havde vundet ved Østfronten, og fordi de lod for mange soldater blive derovre,
og selvfølgelig fordi USA gik med i krigen – provokeret af tyske ubåde.
Og bagefter måtte politikerne i Tyskland rydde op – militæret havde ellers taget teten midt under krigen.

Kommende foredrag kan ses her: http://industriensforedragsforening.dk/

Skrevet af H.W.

Historisk huse part 3 – Rosenvænget 19

Rosenvænget 19 er nænsomt restaureret af Svend Erik Spillehus
Rosenvænget 19 er nænsomt restaureret af Svend Erik Spillehus

Ejendommen på Rosenvænget 19 i Aarup er bygget i 1827 og det er muret af hårdtbrændte mursten med ler i mellem og det er der stadig nogen steder. Det har tidligere været kalket, men er nu renset af og malet. Det har stråtag og det har formentlig været landarbejderbolig til godset Erholm. Der har nok boet flere familier i huset. Huset har været større end det er nu, mener husets nuværende ejer Svend Erik Spillehus, for han har fundet grundsten et stykke fra den nuværende gavl mod syd. Der har også været gartneri på ejendommen, der var drivhuse, da de overtog ejendommen. Spillehus har restaureret huset nænsomt og fremstår nu som et meget smukt eksempel på, hvordan det kan gøres

Selv om huset har adresse på Rosenvænget er der ingen indkørsel fra Rosenvænget. Man er nødt til at køre ind til huset fra Bredgade ved Fionia Bank. Man kan godt køre ind, men man kan ikke køre samme vej ud for der er ensrettet! Det er en strid om vej-ret, som ejeren stadig kører med kommunen.

Byen Aarup er vokset op i forbindelse med etableringen af jernbanen. Jernbanen blev indviet i 1865 af Dronning Alexandrine. Den her omtalte ejendom har matrikelnummer, der hører under Skydebjerg by, som mange andre grunde i Aarup. Skydebjerg er meget ældre end Aarup. Det viser jo alene den fine gamle middelalderkirke.

Tekst og foto Ole Nygaard Kristensen

 

 

Historiske huse – part 2: Børnehjemmet Sundshøj

Holmelund 16,  Aarup

Børnehuset Sundshøj Holmelund 16, 5560 Aarup. Set fra havesiden. Optaget i 1976 i.f.m. salg. Fotograf ukendt
Børnehjemmet Sundshøj
Holmelund 16, 5560 Aarup. Set fra havesiden. Optaget i 1976 i.f.m. salg. Fotograf ukendt

Huset blev bygget i 1921 af en petroleumsgrossist, Mozart Hansen, som havde store petroleumstanke nede ved jernbanen. Han boede i huset sammen med sin kone, 2 døtre samt diverse tjenestefolk. Efter Mozart Hansens tid blev villaen omdannet til overlægebolig til Tuberkulosehospitalet.

I begyndelse af 30’erne blev bygningen omdannet til børnehjem. Det var Margrethe Dufresne, der købte ejendommen og blev den første forstanderinde på “Børnehjemmet Sundshøj”. Senere blev det Vilhelmine Storm, som drev stedet med myndig hånd. Der var i starten kun piger, ca. 20 i alle aldre. Pigerne hjalp til med den daglige drift. Efter skoletid skulle de gøre rent og passe den store køkkenhave, som forsynede huset med frugt og grønt. Senere kom der også drenge til huset. Den sidste forstander hed Sigurd Hansen, som drev det indtil 1. april 1976, Hvor børneforsorgen blev lagt ud til amterne og Fyns amt ville ikke oprette overenskomst med “Børnehjemmet Sundshøj”.

Ejendommen blev solgt til privat side og huset blev omdannet til kollektiv og siden bofællesskab indtil 1993. I 1986 blev halvdelen af den store have solgt fra til 2 parcelhusgrunde. Huset har gennem årene været igennem flere ombygninger og renoveringer. Bl.a. blev der lavet større vinduer i sovesalene på 1.sal, så man kunne have flere børn boende i hvert rum. I dag bebos huset af en familie med 4 børn, som igennem de sidste 20 år har forsøgt at bringe huset tilbage til sit originale udseende.

Det er fx stadig de originale vinduer, der sidder i huset. Der benyttes kun gamle male- og istandsættelsesteknikker såsom kalk, limfarve og linoliemaling. Dette gøres i et forsøg på at bevare det dejlige hus’ helt særlige sjæl.

Tekst af Birgitte Osmark og Ole Nygaard Kristensen.

Billedet er taget i 1976 i forbindelse med salget. Fotografen er ukendt.

 Se placeringen på kortet herunder

 

Har du en historie, nyhed eller billede serie du synes skal på aarup.dk, så kan den indtastes her eller sendes per mail til artikel@aarup.dk

Historiske huse – part 1: Telefoncentralen

Holmelund 2, Aarup

Holmelund 2Ejendommen på Holmelund 2 i Aarup er et hus, der er bygget i 1907 som telefoncentral. Telefoncentralen blev nedlagt en gang midt i 1960’erne, efter hvad ældre beboere fortæller. En af de sidste, der passede telefoncentralen, var en frøken Christensen, der var datter af en politiassistent Christensen. Hvis der er nogen læsere, der ved mere om telefoncentralen i Aarup, end vi ved på nuværende tidspunkt, vil vi gerne have besked på adressen:lokalarkiv-aarup@assens.dk.

 Huset på Holmelund 2 ligger midt i området nogle kalder Aarup Villaby, der er opstået i begyndelsen af 1900 tallet. Mange af villaerne omkring er bygget af forretningsindehaverne på Bredgade. Der var forskel på hvor “fint” grunden var placeret. De fineste var husene med sort tag, som var tættest på jernbanen, og de lidt mindre fine havde rødt tag. Det aktuelle hus har sort skifertag og er i øvrigt nænsomt restaureret. Jeg kan godt lide at vinduernes form er bevaret.

Huset på nabogrunden, Fredensgade 1, har været et bryggeri. Huset overfor har været mejeri, og på det modsatte hjørne var elektricitetsværket anbragt. Alt sammen noget der kendetegner et driftigt samfund i krydsfeltet mellem jernbanen og landevejen mellem Assens og Bogense.

 

Tekst og foto: Ole Nygaard Kristensen.
14.10.2010

 Se placeringen på kortet herunder

 

Har du en historie, nyhed eller billede serie du synes skal på aarup.dk, så kan den indtastes her eller sendes per mail til artikel@aarup.dk