Nils Arne Sørensen om Danmark under 1. Verdenskrig

Nils Arne Sørensen fortæller om Danmark under 1. Verdenskrig

Onsdag den 5. nov. var der et vellykket foredrag om 1. Verdenskrig på Industrien med Industriens Foredragsforening som arrangør.

Industriens Foredragsforening havde arrangeret foredraget med Nils Arne Sørensen
Industriens Foredragsforening havde arrangeret foredraget med Nils Arne Sørensen

Under denne krig døde der 9 – 10 mio. soldater, desuden 5 mio. civile og mange af soldaterne døde i skyttegravene. Danmarks grænse gik dengang ved Kongeåen, så 30.000 sønderjyder slap ikke for at komme i krig på tysk side, og 5.000 – 6.000 af dem overlevede ikke.
Danmark var dengang stærkt domineret af et stærkt landbrug, men industri og arbejderbevægelse var klart på vej frem. Danmark havde i perioden 1913-20 en radikal regering med Zahle i spidsen – og med støtte af Socialdemokratiet. Midt under krigen fik regeringen deltagelse af kontrolministre fra V, K og S.
I 1914 var der generelt enighed om udenrigspolitikken, der betød dansk neutralitet, og kongen forlangte af de radikale, at de skulle acceptere denne forsvars- og udenrigspolitik, og kongen meddelte den 1. aug. 1914, at Danmark gennem en ensartet neutralitet ville opretholde et venligt forhold til alle nationer.
Danmark havde jo en stor udenrigshandel med både England og Tyskland, og begge lande ville gerne have danske landbrugsvarer, ikke mindst fordi mange af deres landmænd nu var udsendt som soldater.

Nils Arne Sørensen fortæller om Danmark under 1. Verdenskrig
Nils Arne Sørensen fortæller om Danmark under 1. Verdenskrig

De danske bælter blev mineret under krigen, men Tyskland havde den fordel, at de kunne sejle gennem Kielerkanalen. I perioden efter 1914 blev der indkaldt 58.000 soldater, heraf blev de 10.000 placeret på Fyn og i Jylland, mens de 48.000 kom til Sjælland, og de blev bl.a. sat til at grave skyttegrave og anlægge befæstningsanlæg rundt om hovedstaden. De kedede sig imidlertid bravt og manglede i landbruget.
I Sønderjylland, der kom tilbage til Danmark i 1920, anlagde tyskerne “Sicherungsstelle Nord”, et befæstningsanlæg mellem Rødekro og Skærbæk for det tilfælde, at der skulle komme et (engelsk) angreb fra nord, men angrebet kom ikke. under krigen kom der mange undtagelseslove, der satte den ellers herskende markedsøkonomi ud af kraft – det betød f. eks. prisreguleringer på fødevarer og lejligheder.
Da USA gik ind i krigen i 1917, standsede England og USA eksporten til Danmark, og det betød forsyningsvanskeligheder, så prisen på alle varer måtte reguleres, og kommunerne måtte f.eks. uddele kartofler til værdigt trængende, og de sociale udgifter blev 10-doblet. Det var de almindelige arbejdere og selvstændige, der skabte værdierne, men det var på Børsen, at man kunne score kassen, og gullasch-baronerne tjente virkeligt godt – man kunne tale om “minutmillionærer”.
Fra 1914-18 havde arbejderne og de off. ansatte en nedgang i lønnen, men mange selvstændige havde fremgang. Trods nedtur for mange lønmodtagere udeblev revolutionen, og kommunisterne fik kun 2.000 stemmer ved valget.
Men hvorfor kom oprøret ikke? Fordi regeringen sørgede for reformer, så samfundet kunne holdes i ro.
Men hvilke virkninger kom der så? Især kom Sønderjylland tilbage til Danmark, fordi Tyskland tabte krigen, og i dag tænker danskerne på krigen set gennem sønderjydernes briller.
Andre virkninger:
Den stærke organisationsmagt er forblevet, og reguleringspolitikken blev grundlagt i disse år.
Og hvorfor tabte Tyskland så krigen?
Fordi de ville for meget efter at de havde vundet ved Østfronten, og fordi de lod for mange soldater blive derovre,
og selvfølgelig fordi USA gik med i krigen – provokeret af tyske ubåde.
Og bagefter måtte politikerne i Tyskland rydde op – militæret havde ellers taget teten midt under krigen.

Kommende foredrag kan ses her: http://industriensforedragsforening.dk/

Skrevet af H.W.

Delikatessen åbnet i Aarup

Lars Peter Christiansen fra Delikatessen viser oste-lokalet frem. Her vil man hver fredag kunne købe ost.
Lars Peter Christiansen fra Delikatessen med et udvalg af smørrebrødet
Lars Peter Christiansen fra Delikatessen med et udvalg af smørrebrødet

Aarup.dk har været på besøg hos Lars Peter Christiansen, der åbner Delikatessen på adressen Bredgade 57 B torsdag den 30./10.

Han vil bl.a. sælge afskåret pålæg, “rigtigt slagterpålæg”, håndmadder, luksus kantinesmørrebrød, dansk smørrebrød og smørrebrød opkaldt efter kendte Aarup-borgere. Desuden sælges dagens suppe og platter.

 

 

Lars Peter Christiansen fra Delikatessen viser oste-lokalet frem. Her vil man hver fredag kunne købe ost.
Lars Peter Christiansen fra Delikatessen viser oste-lokalet frem. Her vil man hver fredag kunne købe ost.

I et særligt lokale bag forretningen vil man hver fredag mellem 11 og 16.30 kunne købe oste fra små uafhængige mejerier – og efter at have fået smagsprøver, så kunderne er sikre på kvaliteten.

Lars Peter ser meget positivt på befolkningsudviklingen i byen (f.eks. + ca. 100 indb. i 2013) og på forretningsmiljøet i øvrigt.
Han har absolut baggrunden i orden for den nye aktivitet, idet han er uddannet både som slagter og kok. Sidst arbejdede han som pølsemager i Skallebølle Slagtehus.
Han kan fremover kontaktes på tlf. 50418090 eller mail: delikatessenaarup@gmail.com. Menukort m.m. kan ses på delikatessenaarup.dk

 

I forretningen eller på delikatessenaarup.dk vil man kunne få brochurer, der giver et overblik over varesortimentet.

Aarup.dk ønsker til lykke med den nye forretning.

Interview ved H.W.

 

J-dag i Aarup

Så kan der købes Jule Ale på Aarup Bryghus – men du skal skynde dig! Halvdelen af årets produktion er allerede solgt.

2014-10-24_544a7fc591f7b_bryghus2.jpg
Arets Jule Ale fra Aarup Bryghus

Inden brygmester Jimmy Steen Eriksen åbnede salget af sin Jule Ale i butikken på Bredgade 45, så måtte han melde, at over halvdelen af årets produktion på 900 flasker allerede er solgt. Jimmy præsenterede for nylig sine øl ved en ølsmagning. Det resulterede i, at 400 flasker af årets Jule Ale er solgt til Krumme Mølle i Sønderjylland. Og efter at have deltaget i Fionia Beer Festival, røg der yderligere 100 flasker. Så skal du have en af de sidste 400 flasker (eller dvs. 395, efter at den udsendte fra Aarup.dk var på besøg!), så skal du ikke tøve til december, hvis der skal stå lokale øl på bordet til din julefrokost.

Jimmy fortæller, at årets Jule Ale er en anelse mørkere end sidste år, men den holder så rigeligt de 7%, som etiketten lover. Og smagen er selvfølgelig helt i top!

Aarulsch er lavet på lokal humle
Aarulsch er lavet på lokal humle

Jimmy har forøvrigt en helt anden nyhed på hylden: Han har som en af de første lavet en prøvebryg af sin Aarulsch, der er brygget på fynsk malt fra Refsvindinge Malteri. Hertil kommer, at humlen også er lokal. Den er håndplukket på Thurup Hus (her syd for Aarup), som har indrettet en humlehave med hjemmelavede stativer, hvorpå humlen kan gro. I første omgang har Jimmy lavet 70 flasker af denne “nye” Aarulsch. Den kan også leveres på fad.

Læs mere om Aarup Bryghus, de lokale øl, ølsmagning eller hans smarte 20 liters Polykegs på www.aarupbryghus.dk

Aarup Bryghus, Bedgade 45 har åbent i butikken fredag 16-18 samt lørdag 10-13.

Brygmester Jimmy Steen Eriksen med et udvalg af Aarup Bryghus øl
Brygmester Jimmy Steen Eriksen med et udvalg af Aarup Bryghus øl

Hotel Aarup Kro klar igen

Facaden på Hotel Aarup Kro med den flotte budcykel foran
Facaden på Hotel Aarup Kro med den flotte budcykel foran
Facaden på Hotel Aarup Kro med den flotte budcykel foran

Aarup.dk har været på besøg hos byens nye kromand, Casper Andersen. Han mener, at der fortsat bør være en god kro i Aarup, og forudsætningerne er jo klart til stede, da byen har stor vækst i disse år – en kendsgerning, som Aarup.dk glæder sig over og også beskriver andetsteds.

Vandrehjemmet vil blive kørt videre som hidtil, og byens nye kromand vil overveje at renovere de egentlige hotelværelser på sigt, men det bliver ikke lige om hjørnet. Han vil satse på møder og selskaber og desuden mad ud af huset. Der vil desuden være à la carte-servering både middag og aften. Møder af enhver art vil kunne holdes for grupper mellem 2 og 100 personer med en let eller lidt større servering.

 

 

 

 Tradition og fornyelse

Lokalerne er flotte og lyse
Lokalerne er flotte og lyse

På menukortet vil nogle af Kaj og Karen Nielsens specialiteter som en selvfølge blive bevaret, men der vil også komme flere nyheder efterhånden. Som nævnt giver den positive udvikling i byen mod på tilværelsen hos den nye kromand. Han ser derfor også gerne forretningsfrokoster og møder, og kan i den forbindelse stille et stort møderum med projektor til rådighed.  Der vil ikke kunne ryges inden døre, og der satses på et roligt og pænt spise-og mødested for alle. Casper vil gerne være hele byens og egnens kromand.

 

Der har undervejs ved overtagelsen været god støtte fra handelsstandsforeningen, som han skylder stor tak.

Kroens åbningstider vil være følgende:

Mandag lukket
Tirsdag – torsdag: 11-20
Fredag – lørdag: 10-21
Søndag: 10-20

Kroens telefon: 64431013 eller 60172105
Mail: HOTELAARUPKRO@mail.tele.dk

Aarup.dk byder den nye kromand velkommen og ønsker til lykke med genåbningen. Vi mener, at en god kro er en helt nødvendig søjle for byens udvikling og trivsel. Og det er også glædeligt, at vandrehjemmet videreføres. Men endnu en gang skal vi også huske at takke de tidligere ejere, Kaj og Karen, for lang og tro tjeneste i byen.

Interview ved H.W.

Nogle af de små tekststykker på træværket
Et af de små tekststykker på træværket

Efterårsferie i Aarup Bio: Fuld drøn på Flyvemaskinerne

Der er lagt op til en sanseoplevelse ud over det sædvanlige, når Aarup Bio i efterårsferien viser den animerede Disney-film Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen.
Det vil kun være duften af flybrændstof, der mangler, når vi viser de kække flyvemaskiner på biograflærredet. For både lyd og billede får på alle tangenter: Filmen vises i 3D, så du rigtig kan nyde de fine landskaber fra luften. Og til lyden får vi brug for alle højttalerne, når vi for alvor skal afprøve vores nye Dolby 7.1 surround sound.
2014-10-13_543bcb7a12850_planes2.jpgFlyvemaskiner 2 er – som titlen antyder – en fortsættelse til etteren: Her har racerflyveren Dusty Markhopper fået lidt bøvl med motoren og må skifte erhverv til brandbekæmpelses- og redningsflyver.
Filmen vises med dansk tale – se mere omtale og trailer på www.aarupbio.dk

Filmen spiller alle dage i uge 42:
Man. 13/10 kl. 19:00
Tir. 14/10 kl. 16:00
Ons. 15/10 kl. 19:00
Tor. 16/10 kl. 10:00 og kl. 19:00
Fre. 17/10 kl. 19:00
Lør. 18/10 kl. 13:00
Søn. 19/10 kl. 16:00

Dejlige billeder af livet i Aarup

Else Madsen modtager sin præmie i fotokonkurrencen 2014
Dansende piger til Souvenirs koncert
Dansende ungdom til Souvenirs koncert

Aarup.dk afholdt i Aarup sports & Kulturdage en fotokonkurrence om at tage det billede der bedst indfangede Sports- & Kulturdagene under vores motto Byliv  – Samfundsliv – Menneskeliv.

Der var mange gode billeder med meget varierende temaer og det var ikke nogen let opgave at være dommer. Til sidst fik vi dog skåret finalisterne ned til 4 billeder, der på hver sin måde portrætterede Aarup under Sports- & Kulturdagene.

De 4 billeder indeholdt så forskellige motiver som Dansende ungdom,  Mølleudvalget, Open By Night fra oven samt Tradition og fornyelse. Til sidst blev det bevægelsen i billedet der gjorde det endelige udslag og vi endte med at vælge Else Madsens foto af den dansende ungdom til Souvenirs koncert som vinder.

Else Madsen modtager sin præmie i fotokonkurrencen 2014
Else Madsen modtager sin præmie i fotokonkurrencen 2014

Tillykke til Else og tak til alle der har indsendt billeder og dermed gjorde det svært for juryen.

De 4 finalister er blevet hængt op i Galleriet,  Industrien og kan i den næste periode nydes sammen med værker af Maleren John Hansens nyeste billeder og Sonja Blytsø’s keramik.

Alle billederne kan selvfølgelig ses på http://test.isten.dk/gallerier/

 

Vinder af bold jongleringskonkurrence

Resultatet af finalerunden i bold jongleringskonkurrencen blev:
1. Silas
2. Mads
3. Nikolaj
4. Rasmus.

Også en tak for opvisningen i freestyle  til Michael Werenberg og Michael Sørensen fra 1.holdstruppen.

Tillykke til de 4  finalister og tak til alle der deltog.

image

Aarup Sports- & Kulturdage er i gang!

Aarup Sports- & Kulturdage skudt i gang med et brag af en koncert.

Borgmester Søren Steen Andersen åbner Aarup sports- og Kulturdage
Borgmester Søren Steen Andersen åbner Aarup sports- og Kulturdage

Åbningen af Aarup Sports- & Kulturdage bød på en tale af Borgmester Søren Steen Andersen samt en koncert med Souvenirs.

Borgmester Søren Steen Andersen åbnede Aarup Sports- og Kulturdage med en tale, hvori i han fremhævede ildsjælenes betydning for lokalsamfundet og nævnte Aarup by som en af de mest fremgangsrige byer i kommunen.

 

 

Souvenirs koncert 25-08-2014 20-16-41
Souvenirs på scenen bygget af Aarup Spejderne på Det Nye Torv

Efter den officielle åbning (og den sidste bus var kørt forbi) gik Souvenirs på scenen. Souvenirs med Sofie Bonde i spidsen og Niels Torp som musikalsk hovedkraft er kendt for deres skæve tekster og iørefaldende popmusik og begge dele blev her til aften understreget af et velspillende band.
Det Nye torv med spejdernes overdækning og solen der gik ned i baggrunden, kom til sin ret som en flot scene for en hyggelig og velklingende koncert. Der var mødt ca. 250 op og efterhånden som aftenkulden satte ind, blev der rocket med for at holde varmen.

 

Sofie Bonde på scenen
Sofie Bonde på scenen

Souvenirs var, med deres nærvær og Sofie Bondes skæve sangintroduktioner, meget underholdende og med deres store bagkatalog af egne og andres hits fik de skabt en god stemning. Derfor var det også deres egen fortjeneste, da Sofie Bonde før det sidste nummer takkede publikum for “at de kom, og ikke mindst for at de blev.”

Tak til Souvenirs for en god koncert og tak til Kulturelt samråd og Humlehytten for en god start på Sports-& Kulturdagene.

Vi på Aarup.dk nød oplevelsen og håber ikke det bliver den sidste koncert på Det Nye Torv.

 

MJ

Aarupspejderne bygger på torvet

Hvad har spejderne nu haft gang i på Byens Torv?

2014-08-24_53fa25e065ff6_spejdere-1.jpgInitiativtagerne bag Aarup Sports- & Kulturdage har været lidt bekymrede for, om vejret skulle drille til de udendørs arrangementer. Derfor har Aarupspejderne tilbudt at lave en overdækning til scenen på Byens Torv. Så kan Borgmesteren og Souvenirs stå i tøjrvejr når Aarup Sports- og Kulturuge bliver åbnet mandag den 25. august kl. 19:45.

Byggeriet skal desuden bruges til at holde biograflærredet til Open Air Bio, hvor Biografen tirsdag 26/8 kl. 21 rykker ud på gaden og bl.a. viser den gamle Gøk og Gokke film om Ørkenens Sønner.

2014-08-24_53fa25e0660b8_spejdere-3.jpg

 Du kan desuden møde Aarupspejderne flere gange i ugens løb på Bredgade, hvor de vil holde tropsmøde.

Se alle tider og arrangementer i Aarup Sports- & Kulturuge her på aarup.dk.